Forårets farver og lækre garner

Foråret står på spring! Og det kan være en endnu en god anledning til få et håndarbejde mellem hænderne og nyde skabelsesprocessen - i stort og småt. I Sommerfuglen kan vi præsentere et nyt spændende Sommerfuglen Unika design. Denne gang designet af Mette Hammer. Design fra GEILSK er også nyt på tapetet. Så er der lækkert nyt alpacca garn og meget, meget mere... Klik bare løs med musen!

Mette Hammer - Pashmina Sjal

REN NYDELSE
Mette Hammer har designet et sjal, du aldrig vil slippe, i Sommerfuglens Pashmina - et blødt, glansfuldt og lækkert strikkegarn. Ulden er kostbar, men da vi selv importerer dette garn, kan vi holde prisen nede. Strik sjalet i 2 farver, som på billedet eller ensfarvet.

Prisen er 412,- inkl opskrift

Du Store Alpakka - Tynn Alpakka

STORE ALPAKKA
Kari Hestnes er den drivende kreative kraft bag DU STORE ALPAKKA’s designlinje. TYNN ALPAKKA er firmaets basisgarn. Ulden varmer tre gange mere end almindelig uld. Det har en isolerende evne, men virker også køligt, når det er varmt. Samtidig er det utroligt blødt og slidstærkt. Farverne er gode at kombinere indbyrdes, så det er nemt at kreere spændende farvesammensætninger.

Pris: 50 g/43,-

Primavera - Garden Primroses

PRIMAVERA - nye designs
Det kribler og spirer derude, men naturen er stadig lunefuld. Lad også blomsterne springe ud indendørs på de nye puder fra Primavera, som alle sys på påmalet stramaj med ½-korssting.

Garden Primroses: 665,-

Debbie Bliss - Babystrik

BABYSTRIK
Debbie Bliss er en uhyre flittig pige med et uudtømmeligt forråd af dejlige ideer til de små guldklumper. Hun har udgivet en perlerække af bøger – og her er én til med de sødeste modeller til barnets to første år. Modellerne i bogen er enkle nok til at nye strikkere også kan være med.

Babystrik: 228,-

Geilsk - Mellemrumstrøje

GEILSK - nyt design i Sommerfuglen
Bente Geils logo er en tegning af en lille mand, som kigger på dig med sine uens øjne og sit glade smil og siger, at det er da ok at være anderledes. Sådan er designet fra Geilsk også: Enkelt som den lille mands streg, og alligevel med en drejning væk fra de gængse forestillinger om strik. I strikkekits’ne finder du garn nok til den model, du har bestilt, opskrift samt designermærke.


Sommerfuglen | Vandkunsten 3 | 1467 København K | tlf/fax: 33328290. Ønsker du fremover ikke at modtage nyhedsbrevet, så afmeld dig venligst i Nyhedsmail-boksen i webshoppens venstre menubar.