September 2008

Sommeren gå på hæld, og efteråret har så småt meldt sin ankomst. I Sommerfuglen mærker vi tydeligt, at pinde og nåle er ved at være varmet op til en ny sæson. Derfor er det en ekstra fornøjelse at kunne præsentere jer for nogle af denne sæsons første nyheder og gode tilbud.

Selvfølgelig er der mere, hvor det kommer fra - på web'en og Vandkunsten. Bare vent og se!


NORE KUREYON LACE

EN SWEATER TIL DINE FØDDER

Endelig er det her – strømpegarnet alle taler om - Kureyon Lace fra Noro! Tænk farver – tænk Noro! Garnet findes i 12 farvevarianter.

Det er dybt fascinerende at strikke med Noro, for man skal lige se, hvordan de næste farver spiller sammen. Garnet kan anvendes til alle strømpeopskrifter beregnet til p 2½-3.

Du skal bare bruge et nøgle til et par sokker. I de nye Noro hæfter, som kommer i løbet af efteråret, er garnet anvendt til mange forskellige projekter.

KNIT PICKS STRØMPEPINDE

Knit Picks – En strikkepind er ikke bare en strikkepind

I Sommerfuglen kan du nu få det fantastiske Knit Picks strikkepindesystem. Til en begyndelse kan du i vores webshop bestille den flotte Harmony Wood strømpepind, som lige er strikkepinden til Noro Lace. Harmony Wood er fremstillet af lamineret birk.

Se flere af Knit Picks strikkepinde i forret-ningen på Vandkunsten. Ellers lægger vi dem på nettet, så hurtigt vi kan!

GRØFTEKANT

TILLOKKENDE TWEED PÅ TILBUD

Vores Marianne har udfoldet sin farvesans og sammensat seks fristende garnpakker i flotte tone-i-tone skalaer i Sommerfuglens kendte Shetlandsuld.

Tweedgarnet har et rustikt udtryk og et sprødt greb, der giver garnet en dejlig lethed. Der er 5 nuancer a 100 g i hver garnpakke. Desuden medfølger som inspiration gratis opskrift på en filtet taske, strikket med to tråde.

Tilbudsprisen er 275,-. Normalprisen er 440,-. Spar 165,-.

ÅRETS KORSSTING 2009

ÅRETS KORSSTING 2009

Kalenderen fra Håndarbejdets Fremme er blevet et samlerobjekt. Den er i år designet af Conni Schimmell, som har valgt bær og bærlignende frugter som motiver.

Foruden Conni Schimmells fine akvareller med tilhørende broderimønstre, indeholder kalenderen også 12 flotte billeder af modeller med motiver fra kalenderens broderier.

BLØD BEGYNDELSE

BLØD BEGYNDELSE

Her er en virkelig perle af en god basisbog med tidløse opskrifter på alt, hvad et lille babyhjerte kan begære. Store strikkende hjerter kan bare starte fra en ende af.

Opskrifterne er gode, overskuelige og har en god pasform med det helt rigtige vintage-look.

Bogen indeholder også en kort illustreret strikkeskole for absolutte begyndere.

Sommerfuglen | Vandkunsten 3 | 1467 København K | tlf/fax: 33328290. Ønsker du fremover ikke at modtage vores nyhedsbrev, så afmeld dig venligst i Nyhedsmail-boksen i webshoppens venstre menubar.