|
Det er altid en stor fornøjelse at kunne præsentere
en ny Hanne Falkenberg model. Den nyeste kreation,
Donna, vil garanteret glæde Hanne Falkenbergs mange
beundrere og placere sig blandt de allermest
populære i hendes kollektion. Men her er også nye
Tema Tweed pakker på tilbud. Tørklæder fra
Sommerfuglen Unika. Nye bøger. Og - ikke at
forglemme - der er åbnet for tilmelding til
Sommerfuglens populære kurser.
 |
DONNA - NY, FLOT
FALKENBERG
"Bella Donna" er allerede et kendt begreb og en
populær talemåde. Og "bella", smuk - det er
Hanne Falkenbergs nye design, Donna, så afgjort.
Donna strikkes lodret, ingen
sidesømme, ingen isætning af ærmer - de strikkes fra
skulderen og ned.
Donna tegner sig med en klædelig
feminin silhuet, som understreges af de gennemgående
strukturriller.
Kanterne afsluttes med en rouleau
i kontrastfarve. Og læg lige mærke til det smukke
virkningsfulde panel i ryggen med striber i
kontrastfarve.
Donna kan du få i 9 flotte
farvekombinationer.
|
 |
WAVES
Der er noget særligt, noget
fascinerende ved farverne i Noro's
garner. De er uforudsigelige, og alligevel bliver et
nøgle garn forvandlet til et smykke ved hjælp af et
par pinde!
Mønstret kan umiddelbart se svært
ud. Men da der
kun sker noget på én pind i rapporten og resten
strikkes ret og vrang, ja så bliver det hele
pludselig ganske enkelt. Og det er ren nydelse at se
farverne folde sig ud.
Tørklædet er så stort, at det også kan
bruges som sjal.
|
 |
TEMA TWEED PAKKER
Vi har igen
ladet os inspirere af de flotte meleringer i vores
tweedgarn og pakket fem farvenuancer, der spiller op
til og klæder hinanden.
Se i
"Garnkassen" og vælg mellem
Lyng,
Dahlia,
Sankt Hans Urt eller
Humle.
Der er masser
af inspiration til at bruge garnet i den nye bog fra
Politikens Forlag. Og ellers filter garnet også rigtig
godt.
|
 |
DET ER GANSKE VIST
Opskrifterne
i Annette Danielsens nye bog er inspireret af H.C. Andersens eventyr.
Annette
Danielsen fortæller selv om bogen: ”Strikning er
et eventyr i sig selv. Der er en begyndelse – jeg
slår masker op, fyldt med forventninger. Hvad venter
forude – fungerer min idè – holder min udregning?
Der er en afslutning. Måske er det gået fint. Måske
har jeg været gruelig meget galt igennem. Men det
ender nu oftest godt. Nogle gange er der en morale,
andre gange bare en forløsning. Men det er altid et
eventyr at strikke." – Og det er ganske vist!.
|
 |
GRAPES
Kan man få for mange tørklæder?
Ikke når silkeblød kid mohair
blandes med håndfarvet luksusgarn i multifarvede
striber og draperes om halsen i dette nemme, men
meget effektfulde tørklæde.
Vælg blandt de seks skønne farvekombinationer.
|
 |
KURSER
Vi går nu
ind i den 15. sæson og føler lidt, vi har været
med til at strikke en trend. Sommerfuglens
kurser er åbne for tilmelding i det omfang, der
er ledige pladser.
Vi har
hold både for begyndere og øvede. Grib pindene
og din veninde og se, om det ikke skulle være
noget for jer.
Der er
udførlig kursusbeskrivelse ved de enkelte hold.
Ordet er frit, og det vil være tilladt til at
snakke om garn og strik en hel aften!
Kurserne bliver alle
afholdt i Sommerfuglen lige midt i alle
farverne.
|
 |
PÅ PINDE OG NÅLE - NY
BOG FRA POLITIKENS FORLAG
Bogen er
en samling af de allerbedste opskrifter fra
Politikens strikke- og hæklebøger.
Dertil er
føjet nogle nye inspirerende opskrifter, der
både luner, glæder og hygger.
Veste,
tørklæder og sjaler til tidens trends i bedste
hippie - og oldemorstil samt et par ting til
hjemmet.
Ydermere
er der en udførlig strikke- og hækleskole så
også begyndere kan komme i gang både med
strikkepinde og hæklenåle.
Og så står julen jo
også snart der og banker på!
|
|