Kom til Workshop med Annette Danielsen

Torsdag den 22. oktober kl. 19 - 22

"Salon K" i Huset Magstræde, Rådhusstræde 13

Sommerfuglen har den store fornøjelse at invitere til workshop med Annette Danielsen, som netop nu er bogaktuel med "Det er ganske vist".

Ved workshoppen vil Annette Danielsen fortælle om, hvordan hendes bøger bliver til. Hvor inspirationen kommer fra - og hvordan hun omsætter ideer og indfald til de færdige modeller.

Herefter vil Annette Danielsen gennemgå strikkeprøver, som relaterer sig til de teknikker, der bruges i "Det er ganske vist". Det er bl.a vævestrik, vendestrik, bieser og forskellige strukturteknikker. Man vælger selv, hvilken strikkeprøve man har lyst til at arbejde med. Undervejs giver Annette Danielsen gode råd og indvier os i nogle af sine små fif og fiduser. Du vil desuden kunne se og føle på alle de opstrikkede modeller fra Annette Danielsens 3 bøger.

Husk at medbringe strikkepinde str. 3 eller 3½ til workshoppen!

Workshoppen foregår i Salon K, Huset Magstrædes meget smukke rokokosal. Salon K ligger med indgang fra Rådhusstræde 13 ganske få meter fra Sommerfuglen.

Billetterne koster 175,- kr og inkluderer garn og undervisningmateriale. Billetter kan købes i butikken på Vandkunsten eller i Sommerfuglens webshop. Bemærk, at tilsendte billetter kun tillægges brevporto.


Annette Danielsen: Strik Naturligvis! Salon K
Annette Danielsen:
Sommerfuglen | Vandkunsten 3 | 1467 København K | tlf/fax: 33328290. Ønsker du fremover ikke at modtage vores nyhedsbrev, så afmeld dig venligst i Nyhedsmail-boksen i webshoppens venstre menubar.