Sommerfuglen

Jubiiiii – der er store nyheder i Sommerfuglen

 Det her er et af de nyhedsbreve, jeg virkelig har glædet mig til at sende ud. Vi bestilte for ca. 10 uger siden (så lang leveringstid er der på de populære håndfarvede garner) en kæmpe portion garn fra Hedgehog Fibres – inkl. to nye kvaliteter. De er nu endelig kommet, og jeg er sikker på, at du bliver lige så begejstret, som vi herinde i butikken er. Læs meget mere om de forskellige kvaliteter og farver herunder og på de tilhørende links, og se samtidig, hvad der også rører sig i vores travle lille butik.

Rigtig god fornøjelse
Inga Walløe

 

 
Hedgehog Fibres Yarn
Endnu mere Hedgehog
Vi er bare så superglade for at kunne sende den her nyhed ud – vi knus-elsker Hedgehog Fibres farverige univers, og nu har vi, udover vores Sock Yarn, også Skinny Singles og Kidsilk Lace. De to sidstnævnte har vi hjemme i de 12 mest populære farver, så de passer hinanden parvis og giver et godt supplement til alle de øvrige skønne farver i butikken. Så har du lige som os hang til farver, mønster- og materialemiks, så er der nu næsten igen grænser for, hvad du kan fremtrylle af spændende sjaler, trøjer og tørklæder.

 
 
 
Strik i Sekvenser Den nye store mønsterbog

Strik i sekvenser er en imponerende, stor og smuk bog med et spændende og anderledes koncept.
En nytænkning af den klassiske mønsterbog med en ny tilgang til det at lave mønstre.

Bogen indeholder alt fra mønstre over 1 pind til nye og komplekse designs, som kan strikkes frem og tilbage, rundt eller i former som f.eks. trekanter. Og så er der ikke mindre end 40 opskrifter på enkelt og elegant tilbehør.

Med andre ord den perfekte inspirationsbog til dig, der gerne vil lave dine egne mønsterkombinationer og/eller hente inspiration til små projekter.

Se Strik i Sekvenser
 
   
Strikkede Superhelte Strik Superhelte

Selv om vi tager strik meget alvorligt, er der også tilfælde, hvor det bare er helt vildt sjovt, skørt og nuttet.

Det er tilfældet i Strik Superhelte. Her finder du de mest fantastiske skabninger, alle med et tvist af humor og overnaturlige evner. Forsidens Tobias Tiger er virkelig dejlig, men Gustav Globetrotter og Mageløse Muh får nu også smilet frem. Alle heltene er kappeklædte, maskerede og klar til action.

Du kan bruge alle dine strømpegarnsrester til at strikke dem – alternativt er First Class strømpegarn fra Mayflower en god og prisvenlig mulighed.

Se Strik Superhelte her
 
   
Petite Somthing Petite Something

Der er nogle ting, der bare er så nuttede, at ingen mennesker kan stå for dem. Sådan er Petite Somethings kollektion af babytøj, tilbehør og legetøj.

Petite Something er et nyt mærke, og vi er i Sommerfuglen rigtig glade for at have fået alle opskrifter hjem. Modellerne er strikket i Isager garner og oser af kvalitet og godt design.

Vi har lige fået dem og er i fuld gang med at lægge det hele i webshoppen. Foreløbig ligger der nogle stykker, så du kan få et godt billede af stilen.

Hold øje med siden, der kommer mange flere modeller i løbet af de næste dage.
 
   
Design Club nye modeller Design Club

Design Club er et af vores klassiske danske strikkebrands, som vi bare elsker for deres enkelhed, gode pasform, garn der holder faconen og et design, der passer til stort set alle.
Efter en lidt stille periode, er de nu klar med 4 nye designs til baby, barn og voksen.

Pigemodellerne Augusta, Dagmar og Johanne er alle superfine med få men meget søde detaljer. De kan alle strikkes i Duo Merino/Silk mens trøjen Dagmar er strikket med dobbelt garn Duo Merino/Silk og Duo.

Til de voksne er der en fin, let sommertop i let flagermusfacon og et meget klædeligt lille ærme – Nova kan meget vel gå hen og blive et ægte sommerhit.

 
   
Gerda Bengtsson broderier Broderi på den helt klassiske måde

Gerda Bengtsson står for mange af os som indbegrebet af klassisk dansk broderi.

Hendes fine, typisk blomstermotiver, har en elegant spinkelhed, og det matte Blomstergarn fra Haandarbejdets Fremme er perfekt til at fremhæve de naturlige elementer i motiverne.

I takt med broderiet bliver mere og mere efterspurgt, lægger vi flere og flere af de ældre klassikere i webshoppen.

Kig med HER, og se, om du kan genkende barndommens favorit.
 
   
  Følg Sommerfuglen på Facebook og på Instagram
Se, hvad der sker i butikken netop nu og få de sidste varme nyheder.
                               
33 32 82 90
Man-tors 10 - 17.30, fre 10 - 18, lør 10 - 14
mail@sommerfuglen.dk
Svar indenfor 24 timer på hverdage
Sommerfuglen  |  Vandkunsten 3  | 1467 København K  |  CVR: 37 28 39 83
Ønsker du fremover ikke at modtage vores nyhedsbrev, så klik venligst her på afmeld nyhedsbrevet.