Sommerfuglen

Så tager vi hul
på den kommende sæson

Selv om mange af os slet, slet ikke er færdige med sommeren, så er vi faktisk ved begyndelsen på den nye garnsæson. Efterårets nyheder kommer fra nu af og langt ind i vinteren til at præge livets gang i Sommerfuglen. Lige nu og her er det den kommende klub og workshop sæson, der fylder allermest. Og du vil derfor i det her nyhedsbrev kunne læse om både strikke-, hækle- og broderiklubber, samt to superspændende workshops med gæsteundervisere.
Og så er det Verdens Broderi Dag den 30. juli, og det afføder et helt særligt tilbud lige netop den dag – læs mere om det herunder.

Inga Walløe

 

 
 
Ehrman broderi Klassisk broderi - med et tvist

Det klassiske engelske broderifirma Ehrman vælger fra tid til anden at lade enkelte designs udgå. Det er også sket for nogle af dem, som vi i Sommerfuglen har betragtet som klassikere.

Ærgerligt, ærgerligt, men vi har så til gengældt valgt at fylde hylderne op med nye designs, som vi tror på bliver de kommende klassikere. Bl.a. er der Piper Blue, et museums motiv, som nogle måske kender fra Victoria & Albert i London.

Den populære Badger har fået selskab af Red Squirrel og Moon Hare, og så er der også nye farver på de lækre dyreprint, Achipelago og Leopard Skin.

Se alle de skønne broderidesigns fra Ehrman HER.

Bestiller du på Verdens Broderi Dag den 30. Juli giver vi 15 % rabat på alle kits fra Ehrman. Se længere nede i Nyhedsbrevet.
 
   
Sommerfuglens klubber Kom med i Sommerfuglens kreative klubber

Efterårssæsonens klubber er nu skemalagte, og alle ledige pladser bliver tilgængelige den 1. august.

På repertoiret finder du både strik, hækling og forskellige former for broderi.

Nogle klubber mødes en gang om måneden og andre hver anden uge.
Find din favorit, og tilmeld dig evt. sammen med din mor, datter, ven eller veninde – det bliver super hyggeligt!

Det er først til mølle princippet, der gælder, så vær klar ved tasteren tirsdag den 1. august, hvor du kan se alle klubberne HER.
 
   
Workshop: mal med garn WORKSHOP:
Mal med garn – tre sting: 1000 muligheder


Workshoppen med Karen Marie Dehn henvender sig til dig, der gerne vil lære frihåndsbroderi, til dig der allerede kan brodere men trænger til ny inspiration og alle jer, der bare gerne vil have fingrene i broderiuniverset.

Med andre ord til jer, der sammen med andre tekstilelskende, ønsker at suge til jer af Karen Maries viden, ekspertise og utroligt inspirerende personlighed.

På workshoppen får du: Tre super anvendelige broderisting til frihåndsbroderi, en masse fif, teknik og viden om stoflighed og udtryk.

Workshoppen er på tre timer og løber af stablen den 24. oktober.

Du kan tilmelde dig og læse mere om både indhold og Karen Marie Dehn HER.
 
   
Stine Hoelgård Johansen: Tunesisk hækling til de mindste Workshop: Tunesisk hækling til de mindste

Stine Hoelgaard Johansens bog Tunesisk hækling til de mindste er lige på trapperne, og i den forbindelse kommer Stine til Sommerfuglen og afholder en inspirerende workshop, hvor hun viser de fine modeller fra bogen og gennemgår udvalgte teknikker.

Undervisningen er for let øvede (du skal kunne slå op og hækle retmasker). For at alle får mest muligt ud af workshoppen, har vi valgt, at der kun må være otte deltagere.

Med andre ord er det altså en eksklusiv lille workshop for dig, der gerne vil lære meget mere om tunesisk hækling.

Det foregår den 26. september, og du kan tilmelde dig HER.
 
   
Scheepjes Whirl Whirl – en ny sommeroplevelse

De store smukke krystallignende garnnøgler er farvet, så tonerne glider gradvist over i hinanden og giver mulighed for et smukt stykke dip dye-strik eller hækling.

Du kan påvirke dit design ved at vælge, om du vil starte inde- eller udefra på garnnøglet.

Materialet er en sommerlig bomuld/acryl blanding, og hvert nøgle løber 1000 meter – lige nok til et lille sjal.

Vi har Whirl i syv skønne farvesammensætninger, og du kan se dem alle HER.
 
   
Korssting 2. udgave Korssting på ny

Bogen Korssting, der fik en masse nye brodister i gang med nål og tråd, er nu endelig genoptrykt. I den nye udgave får du oven i købet et par nye designs.

Kendetegnende for Mette Jørgensens modeller er enkelhed og grafisk design i skønne klare farver. De er alle supernemme at gå til, og du får lynhurtigt en rigtig succesoplevelse.

De fleste er syet på farvet Aida, som vi har i nogle af de mest brugte farver - se dem HER og med DMC Mouliné, som jo findes i flere hundrede forskellige farver. Se dem HER.

Korssting er perfekt som inspiration til små projekter i alle dine garnrester.

Bogen udkommer den 1. august, og vi sender den straks herefter.
 
   
Verdens Broderi Dag Verdens Broderi Dag - 15%

Hvert år den 30. juli er det international broderidag.

Vi fejrer den, på samme måde som sidste år, ved at give 15 % rabat på alle broderikits fra Fru Zippe, Håndarbejdets Fremme og Ehrman i webshoppen.

I år falder dagen på en søndag, så det er altså kun denne dag og kun i webshoppen, at tilbuddet gælder.

Til gengæld sender vi, lige som vi plejer, alle pakkerne så hurtigt vi kan få dem afsted.

Find Fru Zippe kits HER,

Haandarbejdets Fremme kits HER og

Erhman kits HER.
 
   
  Følg Sommerfuglen på Facebook og på Instagram
Se, hvad der sker i butikken netop nu og få de sidste varme nyheder.
                               
33 32 82 90
Man-tors 10 - 17.30, fre 10 - 18, lør 10 - 14
mail@sommerfuglen.dk
Svar indenfor 24 timer på hverdage
Sommerfuglen  |  Vandkunsten 3  | 1467 København K  |  CVR: 37 28 39 83
Ønsker du fremover ikke at modtage vores nyhedsbrev, så klik venligst her på afmeld nyhedsbrevet.