Sommerfuglen

nyt i det nye år


Selv om langt de fleste garnnyheder kommer om efteråret, så lægger vi det i nye år hårdt ud med en ordentlig bunke nyheder i Sommerfuglen. Og det gælder på både garn-, pinde- og bogfronten. Kig med herunder og se, om der er noget, der udfylder et hul i dit håndarbejdsliv.
Har du mulighed for det, så kig forbi butikken, hvor vi resten af måneden holder udsalg med gode tilbud på udgåede pinde, garner og bøger.

Venlig hilsen
Inga Walløe, Sommerfuglen

 
Strik og Stræk workshop 28. februar  strik og stræk - workshop 28. februar

Skal det nye år begynde med bedre strikkevaner? I så fald vil strikdesigner Pernille Cordes og fysioterapeut Martha Miehe-Renard vise dig nogle gode øvelser, der gør en strikkekrop rigtig godt og samtidig gør det muligt at bruge endnu mere tid på strikningen.

Under den tre timer lange workshop lærer du både strækøvelser til gavn for hænder og arme og strikketeknikker, der gør dit strik mere spændende og alsidigt.

Arrangementer foregår i Salon K og inkluderer te, kaffe, lidt sødt, bogsignering og -rabat.

Du kan tilmelde dig workshoppen HER.


 
   
Sjaler - WestKnits BestKnits westknits på dansk

Det er en stor glæde, at vi nu kan sælge Stephen Wests super populære bog Westknits Bestknits på dansk.

Hans farve- og idérige sjaler er helt vildt populære, men de engelske opskrifter har til tider afholdt nogle fra at kaste sig ud i festlighederne.

Nu er der ingen hindringer: opskrifterne er oversat og vi har ovenikøbet lageret fuldt at de garner, han foretrækker til sine designs; nemlig Hedgehog Fibres og MadelineTosh.
 
   
Increase Decrease  increase decrease

Til dig, der gerne vil lidt mere med dit strik end bare at slå op og strikke ligeud, har vi nu fået bogen Increase Decrease.

Den viser dig udelukkende, hvordan du på et utal af måder kan lave de flotteste ind- og udtagninger.
Man skulle tro, det var et forholdsvis snævert område, men der er faktisk 99 forskellige måder at gøre det på!

Hvis du var vild med Cast On Bind Off (54 måder at slå op og lukke af på), vil denne nye Increase Decrease være et sikkert hit.
 
   
Noahs Ark - Annette Danielsen noahs ark

Vores allesammens Annette Danielsen, der støt og stabilt laver den ene strikkebogssucces efter den anden, er nu blevet farmor og det skal selvfølgelig fejres med en bog fuld af lækkert strik til baby.

De 14 modeller i Noahs Ark er alle inspireret af vilde dyr og er designet, så der er noget til både drenge og piger. Alt er som sædvanlig strikket i Isager garn.

Se nærmere på bogens søde indhold lige HER.

 
   
Crasy Trio strømpepinde fra Addi crasy trio strømpepinde

Der er revolutionerede pinde på markedet!

Med Addis Crasy Trio strømpepinde behøver du nu kun to pinde for at strikke strømper, ærmer og alle de andre ting, hvor du tidligere har været nødt til at skifte til strømpepinde.

Helt enkelt forklaret, så består sættet af tre ultra korte rundpinde. Du har maskerne på de to af pindene (svarende til fire strømpepinde; de sidder sammen to og to med en blød wire) og strikker dem over på den tredje pind – det er meget logisk, når du har dem i hænderne. Instruktion medfølger i pakningen.

Pindene findes fra str. 2 mm til 5 mm – også i de halve strørrelser. Find dem HER.



 
 
Tuck Stitches af Nancy Marchant tuck stitches

Nancy Marchant, som står bag mange virkelig fine strikkebøger med avancerede teknikker, har nu udgivet Tuck Stitches - Sophistication in Handknitting.

Tuck Stitch er en avanceret form for vævestrik, hvor der arbejdes med løst aftagne masker i en kombination med omslag og farveskift.

Bogen består hovedsageligt af teknikbeskrivelser, og de mange mønstre er gode til både farveskift og strukturer i forskellige kvaliteter.
Som en god hjælp til at komme igang med teknikken indeholder bogen også otte opskrifter på tilbehør.

Mulighederne er uendelige og med Tuck Stitches i hånden løber du aldrig tør for mønstre til dit næste projekt.

 
   
Punch Needle  Punch Needle

Årets store nyhed på broderifronten er og må blive Punch Needle. Det er et redskab, der gør det muligt at lave en slags miniature rya – og det i et raskt tempo.

Nålen kan indstilles, så du kan få forskellige længer på din løkker, og alt efter om du bruger ret- eller vrangsiden af arbejdet, kan du også lave bagsting og fladsyning.

Til inspiration kan du på YouTube finde et hav af instruktionsvideoer.

Du finder det smarte redskab Punch Needle HER.
   
Sandnes - Alpakka  nyt alpakka garn

Sandnes Garn laver nogle ualmindeligt fine opskriftshæfter, og vi har derfor besluttet at have endnu flere af Sandnes' lækre kvaliteter på hylderne.

I december fik vi Børstet Alpakka og her i januar er det Alpakka, vi har fået hjem. Alpakka har en strikkefasthed, der ligger lige midt imellem Mini Alpakka og Alpakka Ull og vi er nu leveringsdygtig i garn til alle opskrifter fra Sandnes Garns strikkehæfter (vi lægger løbende flere i webshoppen).

Kig HER på farvekortet og forelsk dig i de mange smukke farver.



Følg Sommerfuglen på Facebook og på Instagram
Se, hvad der sker i butikken netop nu og få de sidste varme nyheder.
                               
33 32 82 90
Man-tors 10 - 17.30, fre 10 - 18, lør 10 - 14
mail@sommerfuglen.dk
Svar indenfor 24 timer på hverdage
Sommerfuglen  |  Vandkunsten 3  | 1467 København K  |  CVR: 37 28 39 83
Ønsker du fremover ikke at modtage vores nyhedsbrev, så klik venligst her på afmeld nyhedsbrevet.