Sommerfuglen
 
Sommerfuglen

har du planer for sommeren?


Nu tænker jeg ikke på, hvor du skal holde ferie, men selvfølgelig på, hvad du skal have med af håndarbejde, når det bliver ferietid. Her i Sommerfuglen er det i hvert fald noget, der fylder meget, for når der står masser af ledig tid på programmet, så skal det fyldes ud med de særlige projekter, man har gået og drømt om; de små hyggelige, lidt-for-sjov ting, der bare skal prøves af eller det lige-ud-af-landevejen strik, der nærmest laver sig selv.

Der er meget af vælge imellem, og her nedenfor finder du nogle af de nyheder, der fylder butikken lige nu – måske er der også lige dét, der skal forsøde din ferie.

Rigtig god sommer til dig og din familie,
Inga Walløe, Sommerfuglen

 
Japanske broderikits  japanske broderikits

På min tur til Japan faldt jeg over mange skønne ting. Blandt andet disse helt fantastiske små broderikits. De var ikke til at stå for, og nu har vi fået dem hjem til butikken.

De passer i omfang, pris og sværhedsgrad perfekt til det lille ekstra håndarbejde, der måske kan inspirere til en ny broderihobby.

Kitsene findes i fire forskellige typer, der hver kommer i to forskellige designs. Prøv fx de søde og nemme hårklemmer, pungene med fuglemotiver, de enkle kogin broderier eller brocherne med søde dyr.

Du finder alle de forskellige kits lige HER.

 
   
Hoop Art af Cristin Morgan hoop art - broderi på den nye måde

Er det nu, du skal kaste dig ud i frit broderi, så er bogen Hoop Art et godt sted at begynde.

Med bogen får du inspiration, teknik og skabeloner til 20 trendy broderier. Som ekstra bonus medfølger der et strygeark med motiver, så du nemt at overføre skabelonerne og komme i gang med det samme.

Det er en god idé at sy i broderiramme og som tråd kan du med fordel vælge DMC Mouliné, som findes i mere end 500 farver, og så skal du huske at bruge nål med spids, når du syr på fast stof. God fornøjelse.

 
   
Ditte top  sommerstrik i dunlin

Ingen sommer uden en ny strikket top. Else Schjellerup viser gang på gang, at hun er en sand mester ud i klassisk sommerstrik til kvinder, og i år er inden undtagelse.

Ikke mindre end fire nye designs har set dagens lys, og der hersker vist ingen tvivl om, at Ditte, Eliza, ZigZag og Rosita vil indtage en helt naturlig del af vores sommerfavoritter.

De er alle strikket i Dunlin, et garn mikset af hør og bomuld, der bare bliver blødere og blødere med tiden.
Garnet findes i 22 dæmpede sommerfarver, så mon ikke der skulle være en, der også passer i din garderobe?
 
   
Børnestriber når kun det reneste er
godt nok

Vil du gerne klæde dit barn eller barnebarn på i strik der garanteret ikke belaster hverken miljø eller barn, så er det GOTS certificerede (økologisk miljømærkning) Bio Shetland et rigtig godt valg.

Vores eget design, Børnestriber, er en barnebluse, der alt efter farvevalg, passer til alle børn i alderen 9 måneder til 8 år, og med Bio Shetlands lange løbelængde, får du en utroligt let bluse, der vil være et hit på en kølig sommeraften.

Læs evt. mere om GOTS certificering HER.

Børnestriber og de mange farver i Bio Shetland finder du HER.
 
   
sommerbroderier fra ehrman

Har du planer om en ekstra lang og fredfyldt sommer, så er det måske nu, du skal gå i gang med en broderet pude i halve korssting.

Alle motiver fra Erhman sys på påtrykt stramaj, og alt du behøver for at komme i gang, findes allerede i pakningen.

Vi har igen taget et par nye designs (eller gamle kendinge) hjem, så der hele tiden er nye friske motiver alt vælge imellem.

Lige nu er det Kaffe Fassets Golden Dreams, Belle Epoque og den ekstra store pude, Charleston Summer, der frister med deres blomstermotiver i stærke farver.

Har du lyst til at se, hvad vi ellers har på lager, så finder du alle Erhmans broderikits lige HER.
 
 
Sommerfuglens Sommerskole  sommerfuglens sommerskole

Nu varer det ikke længe, før vores Sommerskole starter, og vi glæder os helt vanvittigt. Programmet er virkelig spændende, og mange af workshopsene er for længst udsolgt. Men, der er stadig nogle ledige pladser til foredragene i Salon K.

Fx er der en helt unik mulighed for at møde Lærke Bagger og hendes forunderlige designunivers, PetiteKnit og hendes formidable evner til at inspirere os på de sociale medier og Helga Isager, der gang på gang frister med sine smukke designs.

Er det mere broderiet, der har din interesse, er der stadig få ledige pladser på Geometriske Korssting med Mette Jørgensen og Perlebroderi med Karen Marie Dehn.

Kig HER og se, om der er noget, du og dine veninder gerne vil deltage i - jeg lover, det bliver nogle gode og inspirerende aftener.
 
   
Rya / smyrna





rya hitter

En af tidens helt store garntendenser er rya. Her i Sommerfuglen er vi svært begejstrede for de muligheder, det giver at trække små stykker garn på det grove smyrnastramaj.

Du kan bruge løs af dine garnrester, lege med forskellige stofligheder i samme farve eller gå amok i vores nye effektgarner Glitter & Glam.

Men pas på, for det er stærkt inspirerende og vanedannende. Det eneste du behøver for at komme i gang, er smyrnastramaj og en smyrnanål. Får du blod på tanden kan du også eksperimentere med at sy ryafrynserne på med en stor stoppenål.

Skulle det gå helt amok, så prøv at supplere med vævede sting – hertil er den lange vævenål helt fantastisk.

Har du brug for hjælp til at komme i gang, finder du et hav af gode instruktionsvideoer på YouTube.



Følg Sommerfuglen på Facebook og på Instagram
Se, hvad der sker i butikken netop nu og få de sidste varme nyheder.
                               
3332 8290
Telefontid man-fre 10-15
mail@sommerfuglen.dk
Svar indenfor 24 timer på hverdage
Sommerfuglen  |  Vandkunsten 3  | 1467 København K  |  CVR: 37 28 39 83
Ønsker du fremover ikke at modtage vores nyhedsbrev, så klik venligst her på afmeld nyhedsbrevet.