• SIDEN 1983
  • Fragtfrit i DK over 600 kr
  • Kæmpe udvalg
  • Hurtig dag til dag levering

Einrúm

Garnerne fra Einrúm er en blanding af islandsk uld og thailandsk silke. To meget forskellige materialer som begge har en særlig isolerende evne. Når uld- og silkefibrene tvindes sammen, får garnet fra Einrúm en hel særlig karakter, som skabes af uldens og silkens forskellige kvaliteter og skønhed. Silken tilføjer garnet den elegante farve og giver det ekstra styrke.

Formålet med at kombinere disse to materialer på en helt speciel måde, var at vise de unikke karakteristika ved islandsk uld, men samtidig også give det et boost og modernisere det. Og det kan man roligt sige er lykkedes. Det var i lige så høj grad også trangen til at skabe og ønske at udforske ny muligheder for islandsk uld, der lå til grund for at skabe nyt garn. De klassiske mønstre i Einrúms kollektion er designet med øje for at understrege garnets særlige karakter og kvalitet.

Einrúm garn er udviklet af Kristin Brynja Gunnarsdottir og er produceret i Island hos Istex. Hun lærte som barn lærte at arbejde med den islandske uld af sin bedstemor, Katrín. Dette blev til en livslang kærlighed for de stolte islandske traditioner med at producere uld og at strikke. Man mærker derfor en stor kærlighed til hjemlandet og den storslåede, vilde islandske natur der gennem århundreder har frembragt naturlige materialer som uld. Islandsk uld er blevet udviklet gennem tusinde af år. Det kolde klima har bevirket, at fårene har bibeholdt deres oprindelige kvaliteter af at være isolerende.

Uld har den egenskab, at det udover at være varm og blødt, også er isolerende. Det er derfor med til at holde en tør og varm. Når et stykke tøj der er lavet af islandsk uld har nået den samme temperatur som huden på den der har det på, stopper ulden med at kradse og holder en jævn temperatur.

Silke er en af de stærkeste tråde man kan finde i naturen. Det fremstilles af de delikate silkeorme, og er kendt for sin blødhed og særlige skinnende effekt. Silketråde er absorberende, da de holder fugt væk fra kroppen, og derved bidrager til en jævn kropstemperatur i både koldt og varmt klima. Kombinationen af de to materialer er en uovertruffen luksusoplevelse der skal prøves. Garnet fås i afdæmpede farver, der ligger i tråd med det nordiske temperament og natur.

 
Einrúm Einband
98,00 DKK