Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

  • SIDEN 1983
  • Fragtfrit i DK over 600 kr
  • Kæmpe udvalg
  • Hurtig dag til dag levering
Terrazzo Slipover fra PetiteKnit
  • Vælg Størrelse

    Terrazzo Slipover

    Varenr.: petiteknit-terrazzoslipover
    Pris pr. stk. (inkl. moms) 
    589,00  DKK

       .

    Fragt fra 33,-

    Fri fragt over 600,-

    Hvad koster forsendelsen?



    TERRAZZO SLIPOVER fra PetiteKnit

    Med udgangspunkt i Terrazzo Sweater har PetiteKnit designet en slipover med samme karakteristiske rullekrave med drejet rib og slids i siden. 
     

    Terrazzo Slipover strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen, derefter skuldrene, der fortil samles for at danne forstykket. Ryggen og forstykket samles under ærmegabet for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind og nederst deles med en slids i hver side. Til slut strikkes ribkanter langs ærmehullet, og rullekraven strikkes ud fra opsamlede masker langs halsåbningen. Maskerne i ribben strikkes drejede, så de fremstår med en markant maskedefinition.

    Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, inden du måler strikkefastheden. Strikker du i det anbefalede garn, bør du være opmærksom på, at dette vokser lidt i vask – derfor er det vigtigt, at du vasker strikkeprøven, før strikkefastheden måles.

    Størrelsesguide:
    Terrazzo Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 13 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften Bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 103 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 13 cm

    Størrelser:
    XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

    Mål:
    Overvidde: 99 (104) 108 (113) 125 (134) 144 (153) 162 cm
    Længde: 66 (68) 70 (70) 72 (72) 74 (74) 74 cm (målt midt bag uden rullekrave)

    Garnforbrug:
    350 (400) 400 (450) 450 (450) 500 (550) 600 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (50 g = 100 m)
    100 (100) 100 (125) 125 (125) 125 (125) 150 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)
    Der strikkes med to tråde gennem hele arbejdet.

    Strikkefasthed:
    17 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (Bemærk, at det anbefalede garn vokser i vask, hvorfor det er vigtigt at vaske din strikkeprøve, før du måler strikkefastheden).
    22 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 dr vr) på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed til rullekraven)

    Vejledende pinde:
    Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm)

    Sværhedsgrad: 3 ud af 5