Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Fri fragt fra 500,-
Butik siden 1983
Dag til dag levering
Tlf. 3332 8290 (Hverdage 10-13)
mail@sommerfuglen.dk
Favoritter Kurv
Menu
Har du set at der er en masse godt i tilbudskurven? FIND DEN HER

Salgs- og leveringsbetingelser

Læs venligst nedenstående betingelser for køb og levering i Sommerfuglens webshop, før du gennemfører din ordre.

Om Sommerfuglen
Sommerfuglen Aps. indehaves af Inga Walløe
Forretningen er grundlagt i 1983.
Sommerfuglen har en fysisk butik beliggende: Vandkunsten 3, 1467 København K. og en tilhørende webshop: www.sommerfuglen.dk
CVR. nr. 37 28 39 83
Telefon: +45 3332 8290 - telefontiden er man-fre 10-15
Mail: mail@sommerfuglen.dk

Ekspedition af ordrer
Når du har afgivet din ordre, modtager du en e-mail, som bekræfter, at din ordre er registreret i vores system. Ordrer vil normalt blive afsendt inden for ganske få dage. I tilfælde af, at leveringen forsinkes (fx. på grund af restordre), kontakter vi dig via e-mail eller telefon.

Varepriser i webshoppen og i butikken på Vandkunsten
Prisen på en vare i webshoppen og i butikken vil oftest være den samme. Men der kan af forskellige årsager forekomme varer, hvor der er forskel.

Betalingsmetoder
Sommerfuglen modtager Dankort, Visa, Visa/Elektron, Eurocard, Mastercard, JCB, Diners, Apple Pay og Google Pay. Vi modtager ikke American Expres. Vi tager ikke kortgebyr.

Betalingstransaktion foregår gennem Nets og OnPay. Nets og OnPay er anerkendt operatører af elektroniske betalinger og certificeret til højeste sikkerhedsniveau.

Betalingen for ordren trækkes normalt først efter at ordren er afsendt.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-.
Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
ViaBill finansierer køb for op til 2000 kr. Beløb over 2000 kr finansieres i samarbejde med SparXpress.
Læs mere her: www.viabill.com/kredit

Momsfritagelse uden for EU
Ordrer som sendes til lande uden for den Europæiske Union (det vil også sige Færøerne, Grønland og Island) pålægges ikke moms.

Bemærk at varen skal sendes til en adresse uden for den Europæiske Union for at moms-fritagelsen gælder. Det er ikke tilladt, at få en sådan ikke-momsbelagt ordre leveret i Danmark.

Forsendelsesomkostninger

Pakker – Danmark (excl. Færøerne og Grønland)

Har du købt for kr. 500 eller derover, sender vi varen portofrit i Danmark, når varen leveres til et af PostNords afhentningssteder. Udbringning til egen adresse er en tilvalgsservice, som du selv betaler. PostNord tager 15 kr. for denne service.

Forsendelser under 500 kr. skal du betale kr. 33 for at få sendt (som pakke) til et selvvalgt afhentningssted. Igen gælder det, at udbringning til egen adresse er en tilvalgsservice hos PostNord, som du selv betaler kr. 15 for.

Af forsikringsmæssige årsager sender vil alle ordrer som pakke.

Forsendelsesomkostninger – uden for Danmark (også Færøerne og Grønland) Ordrer som sendes til adresser uden for Danmark pålægges forsendelsesomkostninger beregnet ud fra PostNords portotakster. På produktsiderne er et link, ”Hvad koster forsendelsen?”, som viser hen til en oversigt over forsendelsesomkostningerne til de forskellige lande.
Grundet store omkostninger for hhv. meget store og meget tunge pakker, forbeholder vi os ret til at afvise en ordre på baggrund af for store forsendelsesomkostninger. I det tilfælde vil du naturligvis blive kontaktet.

Afhentning af varer i butikken på Vandkunsten 3
Du kan vælge selv at afhente dine varer i butikken på Vandkunsten. Så sparer du forsendelsesomkostningen.
Du skal blot være opmærksom på følgende:
  • Når varerne er parat til afhentning, får du besked på e-mail.
  • Din betaling bliver trukket, når varen er parat til afhentning
  • Hvis ikke andet er aftalt, opbevarer vi ordren i 14 dage.
  • Afhentes varen ikke, tilbageføres betalingen.

Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler i vores webshop.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til mail@sommerfuglen.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. 
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. 
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene på samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:
Sommerfuglen
Vandkunsten 3
1467 København K
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Bemærk, at du har mulighed for at købe en PostNord returlabel direkte hos os HER. Denne er kun til brug i Danmark.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse i vores åbningstid man-tors 10-17:30, fre 10-18 og lør 10-15.

Vær venligst opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke gælder køb foretaget i butikken på Vandkunsten.

3 måneders bytteservice
Som noget ganske særligt yder Sommerfuglen en 3 måneders bytteservice på de varer, du køber (dette gælder dog ikke varer på tilbud/udsalg).

Du kan vælge at komme ned i butikken på Vandkunsten og foretage din ombytning, eller du kan foretage ombytningen per post. Men så betaler du både retur- og fremsendelsesportoen.

Vi forudsætter naturligvis, at du medbringer din ordrebekræftelse, og at varen og emballage er uskadt.

Forbehold for visning af varer i webshoppen
Farvevisning på computerskærme kan variere en del. Vær derfor opmærksom på, at skærmbillederne ikke altid kan vise den helt korrekte farve.

Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Sommerfuglen
Vandkunsten 3
1467 København K
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Sommerfuglen ApS og opbevares i to år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på sommerfuglen.dk er Sommerfuglen ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan fx være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: mail@sommerfuglen.dk

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os pr. mail: mail@sommerfuglen.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Sommerfuglen.dk
Vandkunsten 3
1467 København K
mail@sommerfuglen.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er opdateret d. 18.10.2021
 
Luk×
Varen er nu favorit
Log ind på din konto
Gem dine favoritter på din konto
Du skal være logget ind, for at gemme dine favoritter
Glemt password
Glemt password
Indtast din e-mail for at modtage et nyt password
Tilbage