Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Fri fragt fra 500,-
Butik siden 1983
Dag til dag levering
Tlf. 3332 8290 (Hverdage 10-13)
mail@sommerfuglen.dk
Favoritter Kurv
Menu
Har du set at der er en masse godt i tilbudskurven? FIND DEN HER

Hækling - Alt i kits, opskrifter og inspiration

Her finder du alt i hæklekits og hækleopskrifter. Hækling har så småt fået en renæssance - og herunder finder du de opskrifter og kits vi har med hæklede sager. Leder du efter bøger med hækleopskrifter har vi masser af bøger med opskrifter på hæklede dyr, interiør og beklædning til både børn og voksne. Se her under hæklebøger.
 

   

Hækling

Hækling har de seneste år fået en renæssance og er blevet et populært stykke håndarbejde på højde med strik. Hækleri er derfor blevet meget trendy og en udbredt hobby og interesse blandt mange, hvilket også kan ses i de mange forskellige typer garn, opskrifter og hæklebøger som findes på markedet. 
Udover at hækleri ender ud i et flot stykke håndværk, så er hækling også en god måde at slappe af på. I en travl hverdag kan det være rart at komme ud af hovedet og ned i hænderne, hvor de kan få lov til at arbejde - og mange finder deres hækleri direkte meditativt og beroligende.

Når der hækles, skabes der samtidig også noget fysisk. Dette kan røres ved, kigges på og vises frem til andre. Der er mange muligheder for hvad man kan skabe, hvis man blot sætter lidt tid af. Om det skal være flere timer i træk, en time hver aften eller blot en enkelt eftermiddag i ny og næ er helt op til dig og du kan selv vælge om du ønsker at hækle tøj, boligtilbehør eller noget helt tredje.
Hækling kan nydes på alle niveauer, begynder som øvet, og der findes heldigvis massevis af opskrifter og bøger, der er målrettet hhv. den helt grønne hækler og den garvede hækler, der søger nye udfordringer.


Garn til hækling

Hæklegarn er ikke længere bare en nødvendighed, som det var i gamle dage. I dag er det en ren luksus - og det kan også ses på kvaliteten! Førhen var hækleri og andet håndarbejde en nødvendig kunnen, men er i dag en skøn fritidsinteresse, hvor der er plads til at koble af og skabe samt lade kreativiteten flyde. Dette viser sig også i udviklingen af udvalget af garntyper til hækling, hvor der er masser af mulighed for at finde lækre kvaliteter, fine farver og flere forskellige garntyper.
Hos Sommerfuglen finder du et bredt udvalg af smukt og lækkert garn til hækling, hvor du kan vælge mellem mange smukke farver, garntyper og -tykkelser.

Når du vælger garn til hækling, er det en fordel, at tråden er fast og ikke deler sig. Det er derfor ikke alle typer af garn, der egner sig til at hækle med, især ikke hvis de er løst spundet. Hvis du mangler inspiration til valg af hæklegarn, kan du med fordel tage et kig på:
  • Madelinetosh: Tosh Merino Light
  • ITO: Shio
  • Krea Deluxe: Økologisk Bomuld
  • CaMaRose: Løvetand
  • Filcolana: Pernilla
Alle disse garnkvaliteter egner sig til hækling og findes i et væld af flotte farver, som kan mikses og matches, præcist som du har lyst til.


Hækleopskrifter og kits

Hos Sommerfuglen finder du alt hvad du skal bruge til hækling, herunder opskrifter og hæklekits. Nogle opskrifter kan købes separat.
Vi har gjort det let for dig, hvis du enten er nybegynder eller blot ønsker at kunne komme hurtigt i gang med din yndlingsmodel. Når du vælger at købe et kit til hækling, er der nemlig både opskrift og garn med i kittet. Dette betyder, at du er sikker på at der anvendes den rette type garn, men du er også sikker på at få den rigtige mængde garn. Du har naturligvis selv mulighed for at vælge farverne, så dit nye hækleri passer til garderoben, hjemmet eller modtagerens smag. I hæklekits er det hele ganske enkelt inkluderet i pakken - nemt og bekvemt.

Hækleopskrifter er uundværlige, da de giver den rette guide til hvordan du kan hækle dine favorit designs. Du får en masse forskellige opskrifter til hækling i bøger, men sommetider kan det være meget at købe en bog, hvis det kun er et enkelt design der falder i smag. Det kan derfor nogle gange betale sig blot at købe en enkelt hækleopskrift i stedet.


Hækling og tilbehør

Hækling kræver naturligvis det helt rette tilbehør, herunder en hæklenål.
Hæklenåle findes i flere forskellige størrelser og du kan bl.a. finde en Clover hæklenål i størrelse 0,50 mm - 6 mm, alt efter hvad du ønsker at hækle. Håndtaget er ergonomisk udformet, så nålen er rar at hækle med, selvom du sidder i længere tid eller hvis du har svage hænder eller håndled.
Du finder ligeledes også en tambureringsnål, der bl.a. kan bruges til hækleri med flotte kædesting.
Hvis du ønsker en tykkere hæklenål, er det også muligt at finde størrelserne 7 mm - 10 mm blandt vores sortiment.

Vores øvrige tilbehør til hækling tæller bl.a. også fyldevat, knapper, maskemarkører, målebånd og trådsakse.


Hæklebøger

Drøm dig væk i hækling, smukke mønstre og skønne modeller med de mange hæklebøger. Når du åbner en hæklebog, åbner du også op for kreativiteten og fantasiens verden.
Du finder mange spændende bøger om hækling blandt vores sortiment her hos Sommerfuglen og du kan med garanti finde en, der falder i din smag. Gå på opdagelse blandt bøger med boligtilbehør, accessories, tøj, julepynt, påskepynt, baby- og børne hækling.
 
Luk×
Varen er nu favorit
Log ind på din konto
Gem dine favoritter på din konto
Du skal være logget ind, for at gemme dine favoritter
Glemt password
Glemt password
Indtast din e-mail for at modtage et nyt password
Tilbage